fbpx
tirsdag, november 24, 2020
Forside Blog

Gæsteblogger, Drømmekufferten – På Rejse Med Børn

0

Jeg har fået fornøjelsen af at lave komme med en del af en tekst til et indlæg på bloggen “Drømmekufferten“. Mette-Louise og Kristoffer som står bag bloggen skal selv på en jordomrejse i 2024. De har derfor søgt nette tyndt for informationer, gode tips og masser af inspiration til turen. Verden er fuld af gode oplevelser, inspiration og eventyr der venter på én – det handler om at turde tage på dem og springe ud af de vante rammer, charterferier og sommerhuset herhjemme i Danmark.

Intet galt i sommerhuse og charterferie – men der er mange andre muligheder

Men det er nødvendigvis ikke altid så nemt som det lyder, det med at tage familien med ud på rejser til det fjerne østen, det store USA eller på en storbyrejse i Europa. Og lige netop det sidste, blev Drømmekufferten særligt interesserede i, da de læste mine indlæg om det at holde ferie i Berlin med børn.

Drømmekufferten tog på en livsændrende rejse til Malaysia, som gav dem muligheden for at se hvad verden også kan byde på af oplevelser. Derfor fik de lyst til at starte bloggen, for at give danske familier lyst til at tage skridtet og prøve noget mere med deres rejser.

De har derfor sat sig for at lave et indlæg om netop dét – og med en samling af svar fra andre danske rejsebloggere. Ideen: Drømmekufferten stiller et spørgsmål, rejsebloggeren svarer med 5-8 linjer. Formålet er selvfølgelig at få flere familier ud at rejse og opleve den skønne verden vi alle sammen lever i.

Spørgsmål til mig: Hvad er det vigtigste du ville have vidst, inden i tog på jeres første ferie med børn?

Svar: Ingenting – og hvorfor det korte svar, kan du læse mere om på Drømmekufferten og deres blogindlæg.

Læs hele blogindlægget på Drømmekufferten, klik her!

Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 – Ruter

0

Så er ruterne til Tour de France 2021 i Danmark offentliggjort, på Hotel Munkebjerg i Vejle – et hotel der iøvrigt ligger i noget af det skønne natur der omgiver cykelterrænet i området omkring Vejle. De 3 etaper løber hen over 3 dage i sommeren 2021, nærmere bestem fra den 2., 3. og 4. juli 2021. Den store start går med en enkeltstart i København, dernæst en etape fra Roskilde til Nyborg og endeligt den sidste og (selvfølgelig) den største etape af dem alle, Vejle – Sønderborg.

Den vigtigste etape 😉

Og hvorfor er den sidste etape så den vigtigste? Det er den fordi tourfeltet kommer til noget af Danmarks smukkeste natur og noget af Danmarks bedste cykelterræn. Et terræn der er flittigt brugt af motionister året rundt og årligt bliver brugt som baggrund for PostNord Danmark Rundt, hvor den traditionsrige Kongeetape bliver afsluttet med bl.a. Kiddesvej som en fast del af ruten (det er den desværre ikke når Tour de France gæster vores by). Udover den fantastiske natur og de udfordrende bakker omkring Vejle, som øvrigt alle er markeret med bakkeskilte, har Vejle og omegn også noget unik historie at præsenterer – bl.a. Danmarks Dåbsattest i Jelling.

Meb hvor kommer ruten til at ligge næste år? Ruten, på 182 km, kommer til at starte i Vejle by, nærmere bestemt ved det efterhånden anerkendte og smukke bygningsværk – Fjordenhus, som den berømte kunster Olafur Eliasson har designet. Fjordenhus er hovedsæde for Kirk Kapital A/S og er ofte besøgt på en gåtur på Vejles havnefront. Med en god start kommer tourfeltet og karavanen til at fortsætte ud mod Kongernes Jelling, ind mod Koldingvej, ned mod Kolding by via kysten forbi Hejlsminde og Christiansfeld (UNESCO). Fra Kolding by vil touren fortsætte ned mod Haderslev, Genner Strand, igennem Aabenraa og slutter i Sønderborg by.

Du kan nedenfor se noget af ruten blive gennemkørt af Rolf Sørensen og Dennis Ritter fra TV2 Sport:

Cykling hele året med MTB spor

Og kan du bare ikke vente til vejret bliver lidt bedre og klar til landevejscyklen, kan Vejle også præsterer nogle af Danmarks bedste MTB sport i smukke omgivelser og med spor der formentlig indeholder de fleste højdemeter, når du drøner igennem Nørreskoven. Du kan læse mere om MTB sporene hos VisitVejle, klik her.

Du bliver nødt til det

Vejle ér smuk og dejlig og byder på nogle fantastiske rammer for næste års Tour de France karavane i Danmark. Men bare det at touren gæster Danmark og med hele 3 etaper er fantastisk i sig selv. Ja, Vejle er selvfølgelig den vigtigste etape set ud fra mit perspektiv, men der skal ikke være nogen tvivl om at hele arbejdet med at få Tour de France til Danmark skal anerkendes – for det ER stort, og på mange måder. De 2 andre etaper bliver også fyldt med historie, gode rammer og en masse glade mennesker der får den helt særlige og unikke Tour de France stemning frem på etaperne.

Men skal man overhovedet bruge tid på at være en del af sådan et cirkus? JA – er det korte svar. Og det ér et cirkus og myldre af mennesker, biler, lastbiler, afspærringer og cykelryttere. Men du får ikke verdens største cykelløb tættere på end denne ene gang. Så er du til cykelsport eller ej, skal du give dig selv den oplevelse det er at være helt tæt på Tour de France. Er du stadig i tvivl om du skal afsætte tid til næste sommer – og særligt den 3. juli? Så prøv at læse mine øvrige indlæg om Tour de France.

LÆS MERE

Tour de France – Oplevelsen

Tour de France – Derfor

 

Nyttige links

Officiel Tour de France hjemmeside

Visit Vejle – Bakkeskiltene

Grejsdalsløbet i Vejle (Danmarks hårdeste og sjoveste cykelmotionsløb)

Jeg venter spændt…

0

Der er snart ikke flere dage i året 2019. Det er tid til de fleste af os skal fejre julen og årets fest som afslutning på året – og fejring med starten på året 2020. Siden sommerferien har der desværre ikke været meget tid til opdatering her på bloggen – men fokus er ændret og det vil komme til at give mere indhold på bloggen 2020 og jeg håber du vil læse med.

Det er sjældent året ikke er fyldt med oplevelser og rejser – store som små. Derfor har jeg prøvet at lave en lille opsamling af dem her ved årets afslutning. Der har været brødkursus, ferie i Østrig, mit længe ventede indlæg om Den Transibiriske Jernbane og Playmobil Park i Tyskland. Og så var jeg gæsteblogger hos Helt Op Til Månen. Jeg håber du kan blive inspireret til at tage på opdagelse i de andre indlæg jeg har skrevet om bl.a. Italien, som alle kan byde på spændende oplevelser for både børn og voksne.

Gennem året findes der inspiration til den næste tur eller bare generelt god læsning om rejser, oplevelser og hverdagens historier. Jeg har samlet et udpluk af de blogs jeg jævnligt besøger:

Med ønske om en GLÆDELIG JUL til dig og din familie og et rigtigt GODT NYTÅR – med forhåbentlig en masse rejser og oplevelser.

Vi læses ved i 2020!

Ny indpakning til vejlenseren.dk

0

Der har i en lang periode været stille her på bloggen. Det skyldes flere ting og én af dem er at jeg har omorganiseret hjemmesiden og forsøgt at forenkle forsiden. Jeg har ville forenkle forsiden, så det var nemmere at finde hen til lige præcis det man søgte og nemt at finde rundt – og det har givet små justeringer på hele vejlenseren.dk.

Det nye udseende på vejlenseren.dk har været en naturlig opgave, idet jeg i forvejen har firmaet NJORDGLIMT, som laver grafisk design og hjemmesider.

Hvad er nyt?

Forsiden

Bloggen har fået en ny forside, hvor første del er mere statisk end før. Den anden del vil være de nyeste indlæg inden for hver kategori og til sidst vil du kunne finde aktuelt indhold, som vil varierer fra måned til måned eller efter sæson og årstid.

Kategorier

Vejlenseren.dk har fået 4 nye hovedkategorier, Rejser, Oplevelser, Mad og Hverdagsliv. Indholdet er helt det samme, men jeg har forsøgt med de nye kategorier at forenkle oversigten og gøre det nemt for dig at finde inspirerende indhold.

Fremtiden

Året er snart slut og årstallet hedder snart 2020 og et helt nyt år venter på at blive udfyldt med oplevelser, rejser og hverdagslivet. Men hvor er jeg på vej hen med bloggen? Forhåbentlig vil 2020 være fyldt med endnu flere rejser og oplevelser. Men helt konkret vil jeg i fremtiden prøve at lave mere videoindhold og fokuserer på endnu bedre fotos til indlæggene. Jeg vil også forsøge at komme med mere indhol til kategorierne Mad og Hverdagsliv.

 

Husk at du også kan få opdateringer fra bloggen på Facebook og på Instagram. Skulle du have lyst kan du også følge min virksomhed, NJORDGLIMT, på Facebook og på Instagram.

Helt vild med vand – Vejle Fjordfestival

0

Hvert år bliver Vejle lystbådehavn omdannet til en kæmpe festplads for både børn og voksne. Vejle ligger efter egen mening et helt ideelt sted til at omfavne både by og natur. Byen ligger helt ned til vandet og på hver side snor der sig skovarealer op lands kløften der danner Vejle Fjord. Det giver byen mulighed for at anvende de naturskønne omgivelser til at samle borgerne og skabe oplevelser og liv.

Havnen som centrum

Vejle Fjordfestival (tidl. Vild Med Vand) bruger Vejle lystbådehavn som omdrejningspunkt for alle de aktiviteter der foregår hen over weekenden. Da Vild med Vand de første år blev afholdt, var det kun en enkelt dag der var aktiviteter, men arrangementet blev så stor en success for både besøgende og virksomheder at Vejle Kommune i 2018 udvidede med 1 dag ekstra.

Parkeringspladsen inden restaurant Remouladen og hele vejen ud til enden af molen er der forskellige oplevelser for alle, hele dagen. Vejle Fjordfestival hylder alle aktiviteter hvor der indgår vand som element og hylder muligheden for at lave oplevelser tæt på vandet. Derfor er der også en masse aktiviteter, hvor de forskellige klubber og foreninger stillet op og viser deres sport frem. Du kan f.eks. komme ud at ro i kajak, få en tur i en optimistjolle, komme med det gamle sejlskib Martha ud i Vejle Fjord.

Motor Mille og gamle biler

Vejle Fjordfestival er et super godt event til børnefamilier med børn fra 2 år. På scenen, der i denne sammenhæng bliver kaldt Fjordscenen er der som regel optræden med en kendt figur fra DR Ramasjang eller en aktuel musiker. Der har bl.a. været Onkel Reje, Sebastian Klein og Motor Mille, som alle får fuld opmærksomhed fra børnene og fanger dem med det samme.

Ud langs den lange mole bliver der i løbet af formiddagen fyldt op med gamle klassiske biler, som kan få smilet frem hos både far og søn, men mor og datter besøger fjordmarkedet eller ser seneste designs på Upcomers marked.

Vær aktiv ved vandet

Programmet til Vejle Fjordfestival indeholder også en masse muligheder for at blive en aktiv del af arrangementet. Der er fyldt med workshops som giver der ny viden om den natur og fjord som Vejle omkranses af. Hvis du ikke lige er til at “spise din fjord” eller hvordan du etablerer din egen skovhave, kan du se gadeteater eller høre De Lystige Sømænd.

Sulten stilles

På parkeringspladsen er der opstillet flere foodtrucks der kan mætte alle og kan give dig lidt af hvert. Derudover kan du også få bord på restaurant Remouladen – begge spisemuligheder giver dig den bedste udsigt til Vejle Fjord og til det liv der er dernede.

Vejle Fjordfestival i den kommende weekend (24.+25. august 2019). Sæt kryds i kalenderen og få en god oplevelse til dig selv og din familie.

Læs mere på http://vejlefjordfestival.dk

Mel, vand og salt… Start din lille brødfabrik

0

Brød! Bagt i hundredvis af år, forfinet og udviklet igennem tiden til de mange brødtyper vi kender idag. Med få råvarer og nogle simple processer kan du opnå fantastiske resultater, der smager vidunderligt, skåner miljøet og giver en kernesund mavefornemmelse. Du kan også vælge at købe dit brød hos bageren (eller supermarkedet, men det nævner vi ikke 😉) , men det giver ikke helt samme fornemmelse og følelse som at bage det selv fra bunden – som er også er billigere og sjovere. Når det lykkedes!

Med mel, vand og salt kan du opnå super skønne brød, men den lækreste skorpe, krumme, lufthuller og smag. Det eneste et godt brød kræver er øvelse, tålmodighed og lysten til at lære nogle nye processer at kende. For har du først oplevet følelsen når rugbrødet eller hvedebrødet lykkedes, kommer du aldrig til at ville andet.

Idag findes der rigtig mange typer mel, nogle grove, andre fine. Nogle valset, nogle stenkværnet. Der er næsten uendelige muligheder for at lave dit eget helt specielle brød ved at blande de forskellige melsorter og typer. Hvis du har lyst til at lære mere om processen og dét at skabe din egen lille brødfabrik derhjemme, kan det varmt anbefales at tage på et kursus med Simon Clemens (tidl. ejer af Brød & Co.) – en helt igennem fantastisk underviser og passioneret brødmand!

Læs også: Den Lille Brødfabrik

Læs også: Brødkurser i Vejle

Zell am Ziller om sommeren

0

Efter nogle helt fantastiske og skønne dage i Toscana, var vores sommerferie tur nået til Østrig. Her skulle vi tilbringe 3 dage. Helle (min kone) havde været her nogle gange på skitur, så hun kendte lidt til området. Men for mig var Østrig helt ukendt og jeg havde kun set Østrig én, via motorvejen for nogle år siden. Så det skulle blive spændende at se hvad landet kunne byde på af oplevelser.

Zell am Ziller ligger i det der hedder Zillertal (Zillertal Arena). Det er et område som tydeligt bliver brugt til skisport. Men da jeg ikke har været her eller nogensinde stået på ski, ja så kan jeg ikke udtale mig området med ski på. Jeg giver her min fortælling ud fra førstegangsbesøget og det er sommer.

Zell am Ziller er en by med ca. 1.800 indbyggere. Zell er kommunen der ligger i Zillertal-området og byen ligger lige ved siden af floden Ziller.

Overnatning

Vi havde hjemmefra booket en lejlighed via Booking.com (Book lejlighed). Vi kom direkte fra Italien og mobilehome (kun afbrudt af 1 overnatning ved Trento). Så at komme til en næsten 100 m2 stor lejlighed var jo den rene luksus. Vi ankom til byen og efter en lille detour, grundet vejarbejde, fandt vi stedet hvor vi skulle bo. Her blev vi mødt af… ja, ingen faktisk. Vi kunne ikke finde hende der skulle udleverer vores nøgler, men efter lidt søgen kom der en kvinde på gaden som havde noget med det at gøre. Vi fik vores nøgler og kunne komme ind i lejligheden.

Lejligheden vi havde booket havde 2 soveværelser, 1 toilet, 1 badeværelse og 1 køkken/alrum. Det hele var super rent og meget nyt, så det var helt skønt at have masser af plads. Værelserne var rigeligt store og udstyret med dobbeltseng i det ene og 2 enkeltsenge i det andet. Køkkenet var fint udstyret og med fin plads til at sidde 4-6 personer at spise.

Der er 4 lejligheder man kan leje hos Appartements Lilly Rose. Det gør også man føler sig særligt velkommen af Tanja og hendes mand som ejer stedet. Lejlighederne ligger i forbindelse med deres virksomhed Tirolaser, men ikke noget der generer. Den ene dag vi kom hjem fra tur, havde Tanja sat et glas frisklavet marmelade til os og med ønske om at vi nød Østrig og byen.

Oplevelser

Østrig er et paradis for en aktiv ferie på MTB, vandring, riverrafting, klatring eller paragliding. Og så kan du endda opleve det i den smukkeste natur. Hvis ikke du er til aktiv ferie, kan du også nøjes med at nyde stilheden, den friske bjergluft og gå en mindre krævende tur i landskabet.

Nedenfor er en liste over oplevelser du kan få ved Zell am Ziller:

  1. Tag Rosenalm Bahn op til Fichtenschloss og nyd dagen på toppen, med en gigantisk legeplads og med nok en af verdens bedst beliggende legepladser.
  2. Spis på Hotel Bräu og få en god og autentisk Østrigsk ret med en lokal Zillertal øl til. Der ydes også en god service til børnefamilier.
  3. Tag en tur med coasteren Arena Coaster ned ad bjerget og få et lille sug i maven. Det koster ca. 6 EUR for voksne.
  4. Kør en tur i bjergene og nyd udsigten, naturen, landskabet og Østrig – Det i sig selv giver energi til kroppen.
  5. Kør ud til Krimmler vandfaldet (Krimmler Wasserfälle) og oplev Østrigs højeste vandfald (380 m) – på med traveskoene. Vær dog opmærksom på at det koster 9,50 EUR at køre på det sidste stykke vej og så 4 EUR pr. voksen og 1 EUR pr. barn at komme ind til vandfaldet.
  6. Nyd en eftermiddag eller aften i Freizeitpark Zell. Her finder du en super legeplads, minigolf, lille klatrevæg, spisested, hoppepude, friluftsbad osv.

Østrig – vi ses igen! For det er helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger Østrig. Jeg vil gerne udforske noget mere af naturen med vandreskoene på eller en tur på MTB når børnene er blevet lidt større.

Galleri
Hjemmesider

Fichtenschloss: https://www.zillertalarena.com/de/arena/sommer/fichtenschloss.html

Arena Coaster: https://www.zillertalarena.com/en/arena/sommer/arena-coaster.html

Krimmler vandfald: https://www.wasserfaelle-krimml.at/en/

Freizeitpark Zell: https://freizeitparkzell.at/en/

Rejseplan: Kør-selv til Italien med børn

0

Sommerferien går ned til Italien, igennem Østrig. Det er en tur på ca. 1.650 km til slutmålet lige syd for Firenze. Vi tager nogle overnatninger derned og hjem, inklusive 3 dages ophold i Østrig forinden sidste overnatning i Tyskland mod Danmark. I år havde vi booket alle overnatninger på forhånd. Noget som vi ellers ikke har gjort ret meget, da vi gerne vil have friheden til at kunne være fleksible på vores rejser. Men på farten med 2 børn, besluttede vi at vi i år gerne ville have sikkerhed for vores overnatninger.

Vores rejseplan – Danmark til Italien:
Vejle -> Langenau (950 km)
Langenau -> Bardolino (480 km)
Bardolino -> Campingplads (285 km)

Vores rejseplan – Italien til Danmark:
Campingplads -> Trento (365 km)
Trento -> Zell am Ziller (240 km)
Zell am Ziller -> Schwabach (320 km)
Schwabach -> Vejle (925 km)

Nedenfor har jeg beskrevet kort de steder vi overnattede på turen. Har du lyst til at læse mere om Toscana og campingpladsen? Eller måske læse mere om den skønne natur og oplevelserne i Østrig og Zell am Ziller? Læs mere om Camping Norcenni Girasole / Toscana (LINK) / Zell am Ziller (LINK).

Langenau – IQ Hotels (Hjemmeside, klik her)

Hotellet ligger ikke langt fra motorvejen, men dog tilpas væk, så du ikke bliver generet af støj og trafik. Hotellet har en fin legeplads, men ellers er der ikke nogle aktiviteter omkring hotellet. Det ligger placeret midt i et industriområde med masser af logistikvirksomheder. Men det er super til en overnatning, hvor man kun har behov for et bad, sove og spise morgenmad. Morgenmaden på hotellet er super fin og der er hvad der skal være i en typisk morgenmadsbuffet på et hotel.

Bardolino – Airbnb (Hjemmeside, klik her)

I Bardolino havde vi igen kun en enkelt overnatning. Og desværre skulle det vise sig. For Bardolino er virkelig en skøn perle ved Gardasøen. En hyggelig mindre by, men en rolig stemning og skøn beliggenhed lige ned til søen og med et lille bådeleje. Lejligheden vi havde booket ligger ca. 5-10 minutters gang fra havneområdet, hvor alle restauranter også ligger side om side. Værten tilbød at mødes med os ved afkørslen fra motorvejen, så han kunne guide os ned til lejligheden.

Desværre kunne vi ikke komme til at parkere inde i gården som angivet på Airbnb. Politiet havde valgt at spærre centrum/havnen af for kørsel på vores ankomstdag, men dagen efter kunne vi igen kører helt ind til lejligheden.

Campingplads – Norcenni Girasole (Hjemmeside, klik her)

Campingpladsen bookede vi igennem Eurocamp, nemt og hurtigt. Den ligger i en lille by (Figline Valdarno), ca. 30 min. fra Firenze. Jeg har skrevet lidt mere om campingpladsen i et andet indlæg, læs med her.

Trento – Hotel Miralago (Hjemmeside, klik her)

Trento ligger nordøst for Gardasøen og lidt uden for Trento havde vi booket et hotel for 1 overnatning. Hotellet ligger med den skønneste udsigt ud mod en mindre sø og en skov, med lidt bjerge i baggrunden. Desværre kunne hotellet ikke helt leve op til den forventning vi havde. Der var rent og med en stor balkon til værelset. Men hotellet virkede tomt, uden stemning og lidt forladt. Vi spiste på en nærliggende restaurant, hvilket var en stor skuffelse. Restauranten virkede også lidt forladt og som nogen der kørte på halv kraft. Det var som om området ikke helt kunne finde ud af om de skulle være italienere eller østrigere.

Zell am Ziller – Appartements Lilly Rose (Hjemmeside, klik her)

Her lejede vi en lejlighed, lige midt i byen. Fantastisk vært, super fin lejlighed, masser af plads. Jeg skriver lidt mere om vores ophold i Østrig, læs med her.

Schwabach – Hotel Holiday Inn Express (Hjemmeside, klik her)

Inden den lange transportdag mod Danmark havde vi 2 overnatninger i Schwabach (ca. 18 km fra Nürnberg). Vi havde indlagt et besæg i Playmobil Funpark (læs mere om Playmobil Funpark) inden vi skulle tilbringe dagen efter i bil, på vej mod Danmark og Vejle igen. Hotellet var ganske fint, god morgenmad, pænt og rent. Dog var gæstesengen på værelset ikke særlig behagelig at sove på og værelset blev da også lidt småt når den var slået ud. Men til formålet fungerede hotellet rigtig godt.

Ved siden af hotellet ligger der en bager / restaurant. Den kan klart anbefales at benytte. De laver god mad, rimelige priser, børnevenlig og så ligger den 20 meter fra hotellet.

Hvis du endnu mangler nogle tips til din kør-selv ferie med børn, kan du læse mere om det i mit andet indlæg her.

Campingplads: Norcenni Girasole i Toscana

0

Vi er taget til Italien, Toscana. Her har vi lejet et mobilehome igennem Eurocamp. Vi har booket 7 dage på campingpladsen. Campingpladsen er en kæmpe plads med ca. 1.500 standpladser. Når pladsen bliver så stor, bliver et en helt by i sig selv når ca. 4.000 gæster bor her. Campingpladsen ligger ca. 1.700 km fra Vejle. Vi boede i område B, på plads 322.

Mobilehome

Vi boede i et mobilehome af typen Esprit fra Eurocamp. Mobilehomet havde 2 soveværelser, bad og toilet og køkken/alrum. Udenfor var der en god størrelse terrasser der var overdækket med sejl og med et hegn der kunne rulles for ved trappen – praktisk med en dreng på 16 mdr., der gerne vil udforske verdenen.

Køkkenet var udstyret med service og gryder/pander, samt et stort køleskab med fryser. Udenfor var der en gasgrill. Både gasgrill og komfur var koblet til den faste gastilslutning på pladsen, så ikke noget med at lige pludselig ikke var mere gas. Desuden var der i den version vi havde booket aircondition, hvilket hjalp til nogle lidt køligere nætter. Mobilehomet er fint indrettet og der er tænkt over at udnytte den sparsomme plads – et koncept som man kender fra en campingvogn.

Mobilehomes på campingpladser ligger som ofte tæt og det var heller ingen undtagelse her. Vi havde ca. 1,5 meter fra vores terrasse til næste mobilehome og det kan virke noget indeklemt. Men når det meste af dagen går ved poolen eller på tur er det okay. Men en god udsigt gør jo aldrig noget dårligt for ens indkvartering ?.

Underholdning, aktiviteter & pools

Når campingpladsen har den størrelse, er det naturligt der er masser af underholdning og aktiviteter hele dagen. På campingpladsen var der om dagen f.eks. Kids Club eller skattejagt rundt på pladsen. Du kunne også blive underholdt med vandgymnastik, vinsmagning eller en klatretur op i træerne.

Camping Norcenni Girasole er fyldt med leg, underholdning og aktiviteter for både små og store børn. Om aftenen er der minidisco, karrusellen kører og der kan købes candyfloss, is og drinks i baren. Der er flere områder hvor du kan nyde din is og drink, enten med legeplads lige ved siden af eller et lidt mere rolig område med loungemusik og lænestole under åben himmel.

Campingpladsen er delt i 2 store områder med 1 kæmpe poolområde ved hvert område. Imellem de 2 områder kan du vælge at tage det lille campingtog der fragter dig op på toppen af campingpladsen eller fra toppen og ned til hovedtorvet på campingpladsen. De 2 poolområder har hver især 4-5 pools, med hver deres funktion, så der er masser af muligheder for at lade børnene lege eller selv tage en svømmetur. Det mest børnevenlige område er det poolområde der ligger på toppen af campingpladsen.

Det var ofte til at få et par liggestole og ikke som man nogle gange kan være udsat for på charterferien, at stolene bliver taget kl. 9 om morgenen for først at blive brugt om eftermiddagen. Hvis du vil bruge vandrutsjebanerne, kan du med fordel købe eller tage en badering med. Belægningen gør det nærmest umuligt at kører kun iført badetøj.

Lige under butikken og hvor toget holder er der en spillehal med forskellige spillemaskiner. Så hvis legepladsen bliver for varm eller der skal ske noget andet, kan der køres motorcykel, spilles ping pong eller dystes i basketball kast.

Spisning og indkøb

Der er masser af muligheder for at spise og shoppe på campingpladsen. Der er en stor butik som sælger badetøj, fritidstøj, badedyr og legetøj. Der er et fint supermarked hvor du kan købe det meste, også morgenbrød. Derudover er der et pizzaria, restaurant, bageri, pizzaria (take-away), isbar, bod med dybstegt mad, bod med sandwich, pannini etc. Der ligger også et lille supermarked og en restaurant i området på toppen af campingpladsen.

Vi spiste på restauranten den ene aften. Det var OK, men heller ikke mere end det. Prisen taget i betragtning, ville vi hellere have købt nogle pizzaer – som i øvrigt var helt perfekte. Den løsning brugte vi et par gange. Købe et par pizzaer, drikkevarer og så sætte os hen til legepladsen – Børnene kunne spise/lege og forældrene kunne spise og slappe af ?.

Hvis du har behov for et større indkøb ligger der en Coop.fi (se på kort) ca. 10 minutters kørsel derfra. Denne vil kunne sammenlignes med Bilka og har en lækker delikatesse afdeling med fisk, kød og ost. Ved siden ligger der en Mediamarkt og i Figline Valdarno er en del mindre butikker.

Området

Campingpladsen ligger 4 minutters kørsel fra byen Figline Valdarno, som er en lille by med ca. 17.000 indbyggere. På byens torv kan du om tirsdagen opleve det lokale marked. Figline Valdarno ligger ca. 30 km syd for Firenze, så en dagstur hertil vil helt sikkert være oplagt. Du kan med fordel tage toget fra Figline Valdarno og direkte ind til centrum af Firenze. Så sparer du tiden i bilen og frustrationen over ikke at kunne finde en parkeringsplads. Du kan læse min miniguide til Firenze her.

Firenze, Sienna & San Gimignano

0

Hvis du er i Toscana, kan du næsten ikke undgå at have hørt om byerne Firenze, Sienna eller San Gimignano. Vi tog til alle tre byer på vores sommerferie til Italien (LINK). Vi brugte 1 dag i Firenze og 1 dag i Sienna og San Gimignano. Jeg har lavet en lille guide til Firenze, hvis du skal opleve Firenze, men ikke har ret meget tid.

Firenze

Vi boede på en campingplads, ca. 30 km væk fra Firenze og tog toget derind. Det sparede os for besværet med bilen og vi kunne slappe af på turen sammen med vores børn (16 mdr. og 3,5 år). Firenze er kunstens by og kun overgået af Athen og Rom. Firenze har over halvdelen af kunstværkerne i Italien og blandt de mere kendte kunstnere og tænkere der har boet i byen er Leonardo da Vinci, Michelangelo, Galileo Galilei.

Hvis du vil opleve Firenze er her en lille liste, som kan opfattes som must-see eller blot en liste du kan plukke fra.

  1. Gå på opdagelse i alle de fine og små detaljer på Il Duomo. Køb kun billet hvis du vil bruge tiden eller du vil gå helt op i det 85 meter høje klokketårn (Giotto’s klokketårn).
  2. Nye guldsmykker? Ponte Vecchio – En af de ældste broer i Firenze, som i dag er fyldt med guldsmede. I daglig tale bliver den også kaldet guldsmedebroen.
  3. Se på de velkendte skulpturer på Piazza della Signoria – Rådhuspladsen.
  4. Nyd roen og Firenze lidt fra oven i parken ved Piazzale Michelangelo.
  5. Shop tasker, solbriller, tørklæder og handsker på Mercato Nuovo eller køb eksklusive mærkevarer på Via Roma.
  6. Se Michelangelo’s brud i form af en kirke, Santa Maria Novella, lige ved siden af togstationen inden du tager toget hjem igen.

Sienna og San Gimignano

De 2 byer ligger alle inden for 1 times kørsel fra Firenze og de bestemt værd at besøge. Sienna har en kæmpe plads, hvor der stadig afholdes hestevæddeløb, hvor tilskuerne står inde midt på pladsen. Sienna er en hyggelig by, men kan ikke rigtig leverer meget mere end andre italienske større byer.

San Gimignano kan derimod klart anbefales. Denne lille bjergby og gamle borg ligger helt fantastisk højt oppe med god udsigt og en super fin og hyggelig stemning. San Gimignano er fyldt med tårne i hele den gamle bydel. Tag på opdagelse i de smalle og hyggelige gader og nyd et glas vin med udsigt ud over vinmarkerne.